Usikker fremtid for forening
Lem Boldklub lever i uvished. I uvished om hvad der skal ske med den lokale skoles overbygning, men med en fornemmelse af de konsekvenser en flytning af kan få for lokalsamfundet og foreningslivet
»Vi er vant til at finde løsninger, men den her bliver svær«,« siger Erik Viborg, der er formand for Lem Boldklub.
Det er endnu ikke besluttet, om forslaget med at flytte overbygningen på den lokale skole bliver en realitet, så i ventetiden gør formanden sig umage med at få gang i debatten. Han deltager i borgermøderne og kontakter de lokale medier, for at fortælle foreningernes side af historien.
»Politikerne kan godt se problematikken, men de lover ikke noget,« siger Erik Viborg.
Lang rejsetid og nye kammerater
»Jeg tror, at det vil blive sværere for os at få unge ledere og trænere,« siger Erik Viborg. Han forklarer, at mange af byens teenagere kan se frem til mindst en times transport om dagen, hvis de skal med bus til Ringkøbing.
»Nogle vil nok også vælge at dyrke sport med deres nye kammerater i Ringkøbing,« siger Erik Viborg og fortsætter: »Det vigtigste er selvfølgelig, at børnene får sig rørt, men det er ærgerligt for lokalsamfundet, hvis deres fritid flyttes helt væk fra Lem.

De unge dropper måske deres idræt eller trænerjobs, hvis de får en times transportid om dagen, mener Erik Viborg, formand for Lem Boldklub. (Illustration: Charlotte Pardi)
Ingen gylden løsning
Formanden er ikke i tvivl om at et stærkt foreningsliv spiller en betydelig rolle for små landsbybysamfund som Lem:
»Det gør os attraktive for tilflyttere, for vi har jo ingen gågade eller en Bilka, der kan trække folk til.«
Lem Boldklub blev i 2010 kåret som årets forening i DGI Vestjylland. Lige nu går det godt med at finde både medlemmer og trænere, men formanden er alligevel nervøs for, hvordan en rykning af overbygningen vil påvirkehans forening.
»Jeg ved ikke, hvad vi så skal gøre. Indtil videre bruger vi vores energi på at undgå det.«
Opdateret 23. marts 2011 Af Gitte IversenEjer: Kommunikationsafdelingen